De to små forladte piger fik øje på en lille isflage. ”Lad os bruge isflagen som båd og rejse hjem”, sagde den ældste søster. De drev omkring ude på havet uden at vide hvorhen. Søerne blev større og større, og til sidst tabte de ganske land af sigte. De kom så langt til søs, at de bare havde himmelen omkring sig. Da begyndte isflagen at gå i stykker. Den ældste søster tog sit hårbånd af og bandt det om isflagen, og derefter blev den ikke mindre. En tyk tågebanke lagde sig over dem, og havet blev blikstille.